Renée Toft Simonsen Udskriv
Artikel indeks
Renée Toft Simonsen
Side 2
Side 3
Alle sider

Renée Toft Simonsen

Renée Toft Simonsen - ambassadør for Bogfestivalen.dk 2010

"Der breder sig ofte en sjælden ro over børnene når man læser højt for dem, som om de synker sammen og finder fred med, at nu skal de intet andet, end nyde øjeblikket og den gode historie. Og der er virkelig ikke noget der sætter gang i tankevirksomheden hos børn, som en historie der formår at fange dem. En historie de bare skal lytte til og hvor de selv danner billederne. De kommer på arbejde på en helt anden måde end ved f.eks. at se film hvor alle billeder allerede er lavet for dem, og så endda uden de rigtig bemærker det. Automatisk bliver der sat gang i deres indre liv og fantasi og som en ekstra gevinst, bidrager den aktive lytten også til, at give børnene en bedre og mere nuanceret sprogforståelse, der senere i livet vil være dem til nytte i snart sagt alt hvad de kunne vælge at beskæftige sig med.

Når man læser højt for sine børn synes jeg på en måde, at man giver dem en gave. Ud over at bøger kan være en kilde til underholdning, så kan de også røre og berøre os på en helt særlig måde. Gennem bøgerne kan vi komme i kontakt med vores egne følelser og bogen kan samtidig være afsæt for en god snak. Måske også en snak hvor børnene ikke behøver sætte sig selv på spil hvis de ikke har lyst, men i stedet kan forholde sig til de personer der er i bogen samtidig med, at de identificerer og spejler sig og finder ud af hvem de selv er gennem bogens personer.